Den nye 308 er Peugeots svar på en moderne mellemklassebil. Designet er potent og iøjnefaldende, og som den første model har den nye generation af 308 det nye logo integreret i kølergrillen. Den er udstyret med et helt nyt Peugeot i-Cockpit®, der er udviklet til at være ligeså brugervenligt som en smartphone. Helt i tråd med tidsånden fås den nye 308 som plug-in hybrid og kommer senere som fuld elektrisk.
Den nye Peugeot 308 er allerede nu blevet belønnet med to finalepladser: Årets bil i Danmark 2022 og Car of the Year 2022.
Det er femte gang på blot ni år, at Peugeot er med i opløbet om den prestigefyldte Car of the Year titel, som mærket tidligere har vundet med 208 i 2020, 3008 i 2016 og forgængeren 308 i 2014.
Man kan opleve den nye Peugeot 308 hos de danske forhandlere i starten af det nye år, men vil man være blandt de første bag rattet, er det allerede nu muligt at lægge en bestilling.
Peugeot præsenterer en særlig introduktionsmodel i forbindelse med lanceringen: FIRST SELECTION HYBRID. Denne version er særlig veludstyret med en lang række udstyr ud over standardudstyret på Allure + niveau. Eksempler på dette er: 180 graders bakkamera, 3D navigation, nøglefri betjening, i-Toggles, trådløs opladning af smartphone, adaptiv fartpilot, udvidet blindvinkel assistent, advarsel om bagfrakommende trafik og 17” alufælge ”Halong”. Prisen for en 308 FIRST SELECTION HYBRID er 299.990 kr., mens prisen for 308 SW FIRST SELECTION HYBRID er 314.990 kr.
Priserne på den nye Peugeot 308 starter ved 239.990 for en 1.2 PureTech 110 hk i en Active Pack version, mens plug-in hybrid udgaven med 180 hk og en elektrisk rækkevidde på op til 68 km fås fra 279.990 kr.
Ny teknologi
Både den nye 308 og 308 SW er udstyret med et nyt og forbedret Peugeot i-Cockpit®. Det tilbyder en helt ny oplevelse med mere ergonomi, design, køreglæde, kvalitet og opkobling:
- Et nyt kompakt rat, opvarmet og udstyret med integrerede kontrolknapper
- 3-D digital instrumentpanel i øjenhøjde, som kan personaliseres ved hjælp af tryk på en kontrolstilk bag rattet
- 10” HD touchskærm med det nye Peugeot i-Connect® Advanced, et intuitivt og opkoblet infotainment system
- Nye i-toggles, som kan konfigureres efter ønske og fungerer som en genvej til den pågældende funktion på touchskærmen
- Opkobling med fire USB C, trådløs visning af smartphone brugerflade og mulighed for at tilkoble to telefoner via Bluetooth på samme tid.
Begge varianter kan fås med de nyeste semi-selvkørende køreassistentsystemer med Drive Assist 2.0 pack (tilgængelig fra begyndelsen af 2022), som består af adaptiv fartpilot med fuld stop funktion, aktiv vejbaneassistent og tre helt nye systemer: semi-automatisk vejbaneskift (fra 70 til 180 km/t), avanceret hastighedstilpasning og svinghastighedsassistent (op til 180 km/t).
Forlygterne har LED teknologi fra indgangsniveau og med deres skarpe, lodrette design, udgør de en væsentlig del af Peugeots lyssignatur. På GT/GT Pack niveau er Full LED forlygterne endnu smallere og har Peugeot Matrix LED teknologi, hvilket giver endnu mere effektivitet og sikkerhed.
Optimerede dimensioner
Designerne har arbejdet med at optimere arkitekturen på 308 hatchback, så hver en indvendig cm3 er udnyttet. Den har fået en 55 mm længere akselafstand i forhold til forgængeren, hvilket kommer bagsædepassagererne til gode. Den er 4.367 mm lang, 2.062 mm bred og har fået reduceret højden med 16 mm, så den nu er 1.442 mm høj. Resultatet er en forbedret aerodynamik, der giver en CO2-reduktion på 2 g.
Den nye 308 SW er på én gang effektiv og fleksibel for tilfredsstille de krav og forventninger, som kunderne har til en stationcar:
- Rummelighed til passagererne med en længde på 4.636 mm (+6 cm) og en akselafstand på 2.732 mm
- Effektivitet med en optimeret aerodynamic (minus 16 mm i højden): Cx på 0,277 og SCx på 0,618, hvilket har reduceret både brændstofforbrug og CO2-emission
- Talrige opbevaringsløsninger, inkl. en rummelig midterkonsol
- Fleksibilitet i hverdagen takket være et splitbagsæde, som kan deles i tre sektioner (40/20/40) og et bagagerum på 608 liter (1634 liter med bagsædere foldet ned)
- Elektrisk bagklap og et bagagerumsgulv med to indstillinger
Power of Choice – en drivlinje til hver et formål
Den nye 308 er bygget på en opskaleret version af EMP2 platformen, der i tråd med Peugeots Power of Choice strategi giver mulighed for et bredt motorprogram: Plug-in hybrid, benzin, diesel og senere fuld elektrisk. Både 308 hatchback og 308 SW kommer i to forskellige PHEV versioner fra start: Plug-in hybrid 225 e-EAT8 og 180 e-EAT8.
- HYBRID 225 e-EAT8 / 2-wheel drive / kombination af en 180 hk PureTech benzinmotor (132 kW) og en 81 kW elmotor, der er kombineret med e-EAT8 gearkasse/ fra 26 g CO₂ per km og op til 62 km på 100% el (WLTP)
- HYBRID 180 e-EAT8 / 2-wheel drive / kombination af en 150 hk PureTech benzinmotor (110 kW) og en 81 kW elmotor, der er kombineret med e-EAT8 gearkasse/ fra 25 g CO₂ per km og op til 68 km på 100% el (WLTP).